22-11-2009:

Det er dagen derpå. Altså efter den ekstra lille udfordring, som Sund og Aktiv Livsstil er blevet stillet. Fitness One, som har lagt lokaler til under projektet afholdt d. 21-11-2009 et spinning-arrangement udover det sædvanlige: 10 timer. En cykel. Kør som hold eller alene, bare cyklen holdes igang henover de 10 timer arrangementet varer.

En perfekt mulighed for at prøve konditionen af ovenpå den afsluttende Coopers test (tidligere omtalt) Og en oplagt mulighed til at prøve spinning af som et alternativ til løbetræningen i den mørke vinter. Udfordringen blev generelt vel modtaget, dog med en smule skepsis. For kunne det nu lade sig gøre? JA! Det kunne det rent faktisk. Holdet kørte ialt de første 7 timer i streg. Uden problemer eller skader. Og holdet ville have kørt de sidste tre timer uden problemer, hvis ikke lige sæsonen for julefrokoster krævede tilstedeværelse andetsteds. Istedet overtog Helle fra Runners Corner Herning og Sanni fra butikken i Viborg cyklen og kørte den hjem de sidste tre timer. 

Deltagerne blev ikke kastet ud i det alene. På cyklen ved siden af kørte Bjørn fra Runners Corner Herning samt den kommende kollega Trine. Så moralsk opbakning og følgeskab kunne gå hånd i hånd. Og motivationen gik faktisk begge veje, det indrømmes hermed (-;

Spinning er et rigtig fornuftigt alternativ til løb. Benene udsættes ikke for den monotone stødbelastning fra løbeturene på asfalt, som vintermørket ellers naturligt lægger op til. Istedet presses iltoptagelsen og udholdenheden i især benmuskulaturen meget koncentreret. Alt sammen meget anvendeligt til at forbedre den generelle iltoptagelse og efterforbrændingen er endda i nogle tilfælde større end ved løb. Så en ekstra motivation for de, der ikke nåede deres fastsatte mål om taljemål og vægtreduktion i første omgang.

Alle deltagere klarede sig rigtig flot. Især taget i betragtning at der både blev kørt i bukser uden pude og i lånte sko, der ikke altid sidder optimalt.

Hermed et par stemningsbilleder:




Sund og Aktiv livsstil

10 timer

Til højre: Betina er bekendt med 
spinning, så ingen problemer her.

 




10 timer    
v
v

10 timer
60 personer deltog i arrangementet - nogle kørte alle 10 timer selv !!

10 timer
Ovenfor: Finn har morgenvagten - lørdag kl. 8.00 - værsgo' at cykle.

10 timer
Ovenfor: Kurt træder igennem på sin anden time

10 timer
Ovenfor: Sarah var sløj på dagen, så super flot at deltage.

10 timer
Helle og Sanni hjælper med at køre cyklerne i mål - tre timer igen...