Lungerne tilfører ilt til blodet og "renser" det for kuldioxid. Lungerne drives primært af mellemgulvets muskel, (diaphragma). Ligesom hjertet styres denne muskel primært autonomt (af sig selv). Dog kan vi selv ved viljens kraft tvinge musklen til at arbejde (Eksempel: suk, dybe udåndinger, sang)
Det vil altså sige, at det faktisk koster kroppen energi at holde lungernes ventilation kørende. Dog skulle udbyttet (ilt-optagelsen) helst langt overstige forbruget af muskelkraft.
Lungerne sidder ophængt inde i brystkassen. Da lungevævet er meget elastisk, vil det gerne trække sig sammen. Men da brystkassen (thorax) i forvejen er sammentrukket af lungernes elasticitet, vil der opstå en modsat-rettet kraft i ribbenene, der vil forsøge at udvide brystkassen.
Man taler derfor om lunge-thorax-systemets elastiske ligevægt. Dvs. den gyldne middelvej mellem de to modsat-rettede kræfter.
Disse kræfter har stor påvirkning på vores vejrtrækning under løb og fysisk arbejde generelt. Jo kraftigere indånding vi ønsker at lave, jo større bliver modstanden fra brystkassen, som udvides "mod sin vilje". Det er derfor ikke særlig hensigtsmæssigt af tage store, dybe åndedrag, men derimod mellemstore, hurtigere åndedrag.
Ilten fra vores indåndingsluft skal gerne hurtigst muligt over i blodbanen. Derfor er lungerne indrettet med en masse "udposninger" og forgreninger, der sikrer størst mulig overflade for ilten at blive transporteret over. Man siger generelt at rumfanget af lungernes inderside er på ca. 80 kvm!
I den sidste ende sikrer det så effektiv en ilt-transport fra lunge til blodbane, som muligt.
Ilten i indåndingsluften "trækkes" igennem cellevæggen til blodbanen vha. tryk-forskelle. Det "brugte" blod fra musklerne har jo netop "læsset ilt af". Derfor er ilt-mængden lavere i det venøse blod, der løber til lungerne fra musklerne. Som med alle trykforskelle, vil de automatisk forsøge at udlignes.
Derfor: ny ilt fra lungerne bytter plads med kuldioxid i det "brugte" blod fra musklerne.
Lungernes rumindhold af luft i hvile er faktisk ikke særlig stort. Alt efter køn og fysisk størrelse svinger lungernes indhold ml. 2½ L og 5 L. Træning vil så kunne træne åndedrætsmusklerne til at kunne trække hårdere i brystkassen og dermed udvide lungernes volumen.
Derfor: fysisk træning er med til at udvide lungernes rumindhold.
Et normalt åndedrag er på ca. 0,5 L atmosfærisk luft. Men af den halve liter når kun ca. 0,35 L frisk luft ned i lungerne. De resterende 0,15 L befinder sig nemlig i luftrøret (Trachea). Her gør luften slet ingen gavn. Luften skal nemlig ned i lungerne, før vi kan drage nytte af den - altså udvinde ilten.
Derfor: for hver indåndning, vil de 0,15L indåndingsluft (atmosfærisk luft) ikke være til nogen nytte.
Man måler lungernes ventilation (ind- og udånding) i antal L pr. min. Alt efter fysisk aktivitet vil det selvfølgelig svinge meget. Ved hvile trækker man f.eks. vejret ca. 12 gange i minuttet. Åndedrættets dybde er i denne tilstand på ca. 0,5 L.
Derfor: i hvile opnår vi en ventilation/min. på (0,5L-0,15L) x 12 åndedrag= 4,2 L/min. atmosfærisk luft.
Under løb stiger vores frekvens af åndedræt naturligvis. Ligeledes trækker vi vejret dybere.
Dette resulterer i en samlet øget ventilation.
Derfor: under løb stiger åndedrættets frekvens og dybde, f.eks. (3L - 0,15L) x 40 = 114 L /min. atmosfærisk luft.