14.juni 2009:
Ja, så har jeg oplevet det med. Havde godt nok aldrig troet, at Triathlon skulle være så svært igen. Men efter at have prøvet det på egen krop, kan jeg kun kippe på hatten for udøverne af denne særlig idrætsgren, der kombinerer de tre fysiske discipliner, der sætter størst mulige krav til udøvernes fysiske og ikke mindst mentale udholdenhed.
Kl. 9.58 plumpede første hold svømmere i det 20 grader "varme" vand i 50m bassinet bag Herning Svømmehal. Allerede her voksede min tvivl på, om det her projekt nu også var så realistisk igen. Da starten gik, blev bassinet pisket til skum af samtlige svømmere, der satte igang på samme tid.
Efter ca. 22 minutters brystsvømning kan jeg se en ende på opholdet i det kolde vand. Det er så cirka 8 minutter efter at første mand havde gennemført de 950m svømning, der kickstarter dagens 1/4 Ironman. Vel oppe på land igen, må jeg konstatere, at jeg nok skal lære crawl til næste gang (-;
Nå, huhej det går. Spæner bagom svømmehallen og ud på p-pladsen, hvor alt mit grej står klar til brug. Som absolut novice udi Triathlonens ædle udførelse, får jeg nu den praktiske erfaring i, hvor vigtigt det er, at organisere sit grej, så alt har sin plads. Derved minimerer man den tid, man bruger på at iføre sig diverse beklædning og andet, der skal bruges til cykelturen. I dagens anledning er min 5 år gamle City Bike blev smurt lidt ekstra, så den der irriterende lyd fra den ene pedal ikke skal afsløre mig som totalt nybegynder. Min ædle jern-hest ryger ned fra stativet og jeg kan løbe de ca. 50m udaf p-pladsen. Det skal lige nævnes at det at løbe i et par cykels-sko med sotr klamper underneden IKKE er den nemmeste måde at bevæge sig til fods på. Er hermed noteret til næste gang...
Cykelruten forløber på landevejen fra Herning til Gullestrup er derfra videre udi i det Herningensiske opland, der denne dag er hyldet i et svagt overskyet omend friskt blæsende vejrlig. To gang skal jeg cykle de ca. 11½km ud til en enlig trafik-kegle, der indikerer vendepunkt og returnere til Herning Svømmehal, hvor samme procedure skal gentages.
"Hvad der tabes på Gyngerne, skal hentes på Karussellen", som et velkendt ordsprog lyder. Og selvom jeg var ok tilfreds med mine maritime præstationer, fik jeg den ide at lade benene tale på cyklen. Om ikke andet så for hurtigst muligt at komme hjem til min foretrukne discpilin, løbeturen på de 10½km.
Trods den friske vind og reglen om ikke at måtte ligge i læ bag forankørende, præsterede jeg temmelige ens tider på turene imellem vendepunkterne. Dagens klart største tilfredsstillelse var, da jeg med relativt lethed kunne overhale et par atleter på væsentligt dyrere og helt sikker mere aerodynamiske konstruktioner. Cykler, der ved først øjekast anslåes til at beløbe sig til i hvert fald 3-5 gange nyprisen af min egen hverdags-cykel der i dagens anledning tjente som mit substitut for en racer-cykel. I kådhed overvejer jeg om, ikke jeg skal ringe kækt med min ringeklokke - som en symbolsk gestus til det tekniske vidunder, der nu kan nyde min knirkende pedal, imens jeg tramper forbi. Droppede dog joken, da jeg blev bange for om det ville hævne sig senere på cykelturen. Så ville den svie dobbelt så meget... (-;
Efter et kort skifte til løbeskoene, kunne jeg sætte igang på de ca. 10½km løb, der var henlagt til området imellem Herning Svømmehal og Fuglsang Sø. For de, der har færdedes i området, kommer det ikke som nogen stor overraskelse, at mine ben bestemt ikke var vilde med den grove grusvej, der indbød til zigzag-løb pga. af store udtørrede vandpytter.
Det var dog ikke rent skidt på løberuten. Man havde nemlig fornøjelsen af et kort stykke med 100m relativt plan asfalt ude ved den anlagt strand i den vestlige ende af søen. På de 4 passager på denne strækning kunne man glæde sig over endelig at kunne skåne sine ben bare lidt. For et kort bemærkning var der ikke længere løst og tungt sand-underlag, grus eller store huller i vejen. Aldrig har mine ben været så glade for at løbe på asfalt som her...
Løberuten var ligesom cyklingen opdelt på en ud/hjem-rute, der skulle gennemføres 2 gange for dem, der ville gennemføre en 1/4 Ironman. Den første ud-tur var ikke et hit. Den første kilometer gik på en måde af sig selv, da benene bare "cyklede derudaf". Men så var det pludselig som om at mine lårmuskler syntes de ville gøre ekstra opmærksomme på sig selv. Og hvad er bedre til at opnå opmærksomhed fra en stresset motionist, end en enerverende spændt smerte i begge forside-lår? Heldigvis fik jeg kvalt den indre stemme, der lokkende foreslog mig at "gå i bare 2 min". Ikke på vilkår om jeg ville ned at gå!!! - og sæt nu nogen så mig? Desuden ville en gåtur nok ikke bidrage til at opfylde den aftale jeg havde med mig selv om at gennemføre på under de 3 timer.
Efterhånden som løbeturen skred frem, fandt jeg mere mentalt overskud til at ignorere de værkende ben. "Smerte er bare svaghed, der forlader kroppen" - en sætning som B.S Christiansen og andre læderhalse vist nok bliver bildt ind af deres emsige instruktører.
Nå, men jeg kæmper mig videre til målet, hvor jeg tilfreds kan konstatere, at min tid bestemt ikke er så ringe endda. Slet ikke taget i betragtning at jeg har deltaget blandt tilsyneladende garvede udøvere af Triathlon. Udover motionister talte der også flere ekstra hårde hunde, der satte en tyk streg under, at ekstra træning og muligvis også noget bedre grej ville kunne forbedre ens tid en anden gang.
Vel i mål, går det i alt sin gru op for mig, at min GPS ikke mener jeg er færdig med strabdserne endnu. Ifølge den mangler jeg endnu at cykle 2km og løbe ca. 1km, før jeg med rette kan kalde mig en kvart Ironman. I et splitsekund forsøgte min overanstengte hjerne at overtale mig til at gøre det - for nu havde jeg alligevel stadig alt grejet klar. Efter 5 sekunders seriøs overvejelse slog det mig: godt nok er jeg endnu ikke en kvart Ironman. Men jeg er omvendt heller ikke bange for at prøve kræfter med distancen igen - når ellers min ømme ben er kommet sig og min dumme pedal er holdt op med at knirke...
Stor ros til Team Triathlon Herning for et super arrangement - alt kørte som smurt. Og selvom der manglede et par km hist og her, så stiller jeg med 99% sikkerhed op igen næste år - og hvem ved, måske på en af de hersens nymodens teknologiske vidundere, kaldet en tri-racer? (-;
Se Resultater HER
Se billeder HER